Gadekunst.dk
SUBKULTUR
forside_subkultur
[30.8]: Forfatteren Peter Grønlund, som er kendt for bøgerne Sub-land og Eurotrash, har skrevet en ny bog om de kulturformer, der ligger og bobler lysteligt under vores allesammens rolige mainstream. 2.oktober udkommer Grønlunds nye bog, med den passende titel "Subkultur".
Interview- og essaybogen indeholder interviews med Zki fra MOA crew, OEPS crew, en hooligan, en satanist, en anarkist og mange andre. Der er essays om punk og sex af Martin Hall, Henrik List og Sara Spangsberg - og der er masser af unikke billeder: satanisk graffiti, wholetrain og panelpieces, anarkistisk graffiti på en politistation, og meget mere.
Udgivelsesreception den 2. oktober på det Poetiske Bureau på Griffenfeldsgade på Nørrebro kl 15-17. Gratis øl og champagne.
Samtidig kan man se en graffitiudstilling af Pheo.

Beyond the Street
[22.8]: Politikens kunstanmelder Trine Ross omtaler i en oplysende og detaljeret artikel bogen "Beyond the Street - The hundred leading figures in Urban Art" som det tyske forlag Gestalten netop har udgivet. Artiklen kommer vidt omkring i den urbane kunst og viser eksempler på noget af det bedste, og er dejligt fri for det sædvanlige reducerende spørgsmål om graffiti er kunst eller hærværk?
- Kilde: www.politiken.dk

Plads til Graffiti
plads til graffiti
[19.8]: Sydhavnen får igen i år besøg af nogle af landets bedste malere, når der skal dystes i Plads til Graffiti 2010. Hele 12 crews kæmper om præmier, mens Dj´s og B-boys sætter gang i pladsen.
Arrangementet finder sted på Mozarts Plads, 2450 København SV
lørdag d.21.8. fra kl. 12-19.

GET DOWN i Kolding
KLOSTERGÅRDEN
[16.8]: I forbindelse med Kulturnatten 2010 forvandler Studenterhuset Klostret og Rastapopoulos området omkring Klostergården til et glimtende mekka af gadeaktiviteter for hele Koldings ungdom. Der bydes på både graffiti, markedsplads, arabisk lounge stemning og kæmpe dubstep party om aftenen. Der er graffiti workshop hvor man kan opleve Koldings kunstneriske undergrund i aktion i graffititunnellen. En unik mulighed for at lære hemmeligheder, tips og tricks, samt selv at prøve at få en dåse i hånden.
Tip: Yeah
- link til Facebook event

LEGO for viderekomne
[12.8]: En af pionererne indenfor det man kan kalde Lego Graffiti, Cole Blaq, var en af de første der begyndte at bygge 3-D pieces af legoklodser. Tjek hans detaljerede og gennemarbejdede værker som giver brugen af LEGO en helt ny dimension.
- Kilde: www.streetartist.de

Lovlig mur i Århus
[9.8]: Graffitimaler Simon Brandt fortæller i Århus Stiftstidende om hvorfor det er rigtig vigtigt igen at få en lovlig graffitimur i byen. Udover journalist Randi Rehmeirs interview, byder artiklen også på en video, hvor Simon Brandt guider os rundt i den århusianske graffiti.
- Kilde: www.stiften.dk
Mere om den ulovlige graffiti i Århus
- Kilde: www.stiften.dk

Fra gade til galleri
[6.8]: Forfatteren Lars Movin skriver i en artikel i Politiken om graffitiens lange og problematiske vej fra forhadte streger til højt værdsatte investeringsobjekter i den etablerede kunstverden. I artiklen kan man bl.a. læse om Haring, Lady Pink, Fab 5 Freddy og mange andre som var en del af New Yorks subkulturelle smeltedigel i 80´erne.
- Kilde: www.politiken.dk

100 meter mur - 100 dåser
[6.8]: På dette års Roskilde Festival gik en gruppe malere i gang med et kunstværk, der skulle fylde 100 meter mur og males med 100 dåser. Se hvordan det spændte af på youtube linket her:
Tip: Dais
- Kilde: www.youtube.com

Krigsmaling
[11.7]: I Lystrup ved Århus blev en 17-årig lørdag aften grebet i at male graffiti på både et tog og et skur og blev overmandet af en DSB ansat. I kampens hede fik den DSB ansatte en gang lak, og den unge mand er nu sigtet for hærværk og vold mod tjenestemand.
Tip: Hopper op og ned
- Kilde: www.ekstrabladet.dk

Roskilde Festival graffiti
[2.7]: Så er der nye graffiti og street art fotos fra Roskilde Festival 2010!
Tip: Jeppe
- Kilde: www.graffitigalleriet.dk

STREET ART COOKBOOK
streetartcookbook
[27.6]: Street Art Cookbook er i modsætning til mange andre Street Art bøger, en vaskeægte og praktisk DIY! Bogen giver anvisninger på hvordan forskellige typer af street-art kan produceres og hvilke materialer der kræves. Forfatterne Benke Carlsson og Hop Louie guider læseren igennem de mange forskellige teknikker, som laser-graffiti, stickers, stencils, og guerilla gardening. Bogen er på 140 sider, har over 250 billeder, samt 25 interviews med nogle af verdens bedste street-artists.
- Kilde: www.dokument.org

Timmi Mensah documentary
timmimensah 3122007 (31)
[21.6]: Se hele 8:18 forrygende og underholdende minutter med den danske kunstner og tatovør, Timmi Mensah, hvor han fortæller om graffiti som den store inspirationskilde til at designe helt nye former for tatoveringskunst. Han taler også om sine rejser til New York hvor han føler sig helt hjemme, og om hvorfor han alligevel valgte at blive i København, hvor han gennem en årrække har haft sin egen velbesøgte tattoo butik. Timmi Mensah er desuden en anerkendt maler med flere udstillinger bag sig.
Foto fra Plain Gallery - februar 2007.
- Kilde: www.youtube.com

Trainsurfing går til filmen
[18.6]: Det der startede som ren undergrund har nu fået plads i den danske folkekomedie. Se linket med good old Erik Clausen som glad trainsurfer.
- Kilde: www.youtube.com

DUBCNN #7
dubcnn juni
[18.6]: DUBCNN Magazine #7 er nu på gaden med masser af hiphop og ikke mindst gadekunst med Juse One, Just Writing My Name, Graffiti Getdown i Sydhavnen, Århus street art, interviews med HuskMitNavn, KissMama og Flohr og meget, meget mere og på dubcnn.dk kan man under 'galleri' se en vild billedreportage med Copenhagen Rooftops.
- Kilde: www.dubcnn.dk

Ungdom og Urbanitet i Grønland
jakub urbFORSIDE_MH
[9.6]: Jakub Christensen Medonos forsvarer d.16. juni sin ph.d. afhandling Ungdom og Urbanitet i Grønland. Afhandlingen er bygget på et flerårigt forskningsarbejde blandt grønlandske unge, og handler bl.a. om deres fortolkning og brug af byen, herunder graffiti set som kreativ og kulturel kompetence.
Tjek kalender og link med fotos m.m. herunder for yderligere info.
- Kilde: www.77jcm.net
Ungdom og Urbanitet i Grønland
- Kilde: www.issuu.com

SPYO i Politiken
tomcat
[7.6]: SPYO, manden bag flere af Københavns spektakulære og indholdsrige rooftop pieces er blevet interviewet af journalist Mikkel Vuorula fra Politiken. SPYO giver et sjældent indblik i nogle af de tanker og overvejelser han har, når han maler underfundige, kritiske eller humoristiske budskaber højt til vejrs.
- Kilde: www.politiken.dk

Lovlig graffitimur i Århus
[31.5]: Ildsjæle i Århus har dannet en facebook-gruppe hvor man kan vise sin sympati og støtte arbejdet for at få en god, lovlig graffitimur.
Tip: Simon
- FB gruppe

STREETHEART BEATS 2010
streetheartbeats20093
[28.5]: I år er det Enghave Plads og Sideway Skateshop der omfavnes af bykunstkærlighedens fortropper Streetheart Beats, som hylder gadens mange kunstnere og deres værker. Lørdag d.29.maj mellem kl. 10-20 pulser musikken, der er Attack Open Call hvor alle kan deltage i udsmykning af opsatte plader, der er konkurrencer og skattejagt, Gadekridt work-shop m.m. Arrangørerne lægger op til en kærlig og farvestrålende fest for dem, som har hjerte for gaden og dens kunst.

DIY America
[27.4]: DIY America præsenterer klip fra deres graffiti/street art/skateboard/punk dokumentar, hvor man bl.a. kan se ESPO, EARSNOT og OS GEMEOS, og også et effektivt og velbevæbnet clean-up squad:
Tip:Bram
- Kilde: www.wk.com
- Kilde: www.wk.com
OS GEMEOS
- Kilde: www.wk.com
Roots and drive
- Kilde: www.wk.com
Legal vs. Illegal
- Kilde: www.wk.com
Brush and Broom Brigade

Junglen i byen - byen i junglen
jugglen i byen_StreetArtDay
[26.4]: Stor Street Art dag i Køge. Se kalender for mere info.

Graffiti som kunstprojekt i skolen
[19.4]: På Stavnsholtskolen i Furesø Kommune har designeren Stine Damm og graffitimaleren Martin Gammelgård i samarbejde med eleverne udsmykket en af skolens vægge. Det er eleverne selv der har bestemt motiver og indhold som har fået farvestrålende liv ved brug af teknikker fra graffitiens verden.
Tip: Karen
- Kilde: www.furesoe.lokalavisen.dk

Will I Go To Hell For This
willigoto
[18.4]: Så er det selve dagen hvor der er release party for Will I Go To Hell For This fra 15-18 på Lygten Station lige over for Nørrebro Station. Der bliver fyret op for de to hjul af stål af blandt andre Dj Cars10 og Dj Swingking.
Will I Go To Hell For This dækker s-togs graffitti fra 1984 til 2009, er på 264 sider, med over 75 interviews og mere end 600 fotos. Bogen består af 14 kapitler som går i dybden med temaer fra graffitikulturen, herunder livet som maler og diverse graffitirelaterede termer som wholecars og bombing.
Bogen kommer til at koste 400 kr. og du skal medbringe kontanter da der ikke modtages dankort.
Er du på Århuskanten er det hos Galleri Grisk, Anholtsgade 16 det hele foregår!

GHOST udstilling
ghost
[16.4]: We are related udstiller værker af graffitilegenden Ghost fra New York.I graffitimiljøet er han både berømt og berygtet for sine humoristiske og grænsebrydende malerier, samt sit ikoniske "GH" throwup på og omkring New Yorks subway. Hans farverige og satiriske tegninger og malerier har referencer til undergrundstegneserier og plakatkunstnere som f.eks. Rick Griffin.
Der er fernisering fredag den 7. maj fra 19-22 hvor der vil være mulighed for at købe originale værker og silketryk og høre musik fra de psykedeliske 70´ere.
Se kalender for mere info.
- We are related
- GHOST website

Undervejs under broen
[12.3]: Kunstneren Know Hope har gennem en uges tid arbejdet under Dronning Louises bro hvor han har skabt stedsspecifikke værker til søernes træer og udsmykket tunellen. I dag d.12.marts fra 16-22 inviteres alle til at komme forbi og se og nyde kunsten, lytte til DJ´s og forfriske ganen.
- Kilde: www.undervejs.com

Urban Exploration/jobs
tennaprojekt
[9.3]: Urban Exploration er arbejdstitlen på en tre-dages festival i weekenden 18.- 20. juni 2010, der hylder den Københavnske gadekultur - i alle former! UE vil være med til at kick-starte DSB-arealet på Ydre Nørrebro som kendt kulturområde og skabe en ramme for positiv kulturudveksling på gadeplan - en hyldest til urban-kulturens mangfoldige udtryk!
I den forbindelse søger UE graffitimalere til 4 workshops a 4 timer d.19. og 20. juni: 1 traditionel, 1 arab-style, 1 stencil og 1 silhuet.
Honorar: 10 canner og noget der ligner en tudse.
Kontakt Tenna Weng Pedersen på tenna@ganzgenau.dk


DUBCNN MAGAZINE #6
DUBCNN Cover _6low res
[8.3]: DUBCNN MAGAZINE #6 er på gaden med graffiti i Sydhavnen, interview med Crazy Pete om Galleri Grisk, LEGO graffiti styles, KODE - San Francisco graffiti superhelt med guvernør Schwarzenegger i hælene, street art fra Berlin og København og selvfølgelig masser af hæphåp stuff.
- Kilde: www.dubcnn.dk
mere info her

Spottet Sommersted
[6.3]: Så er der åbnet en ny shop i Sommerstedgade, Vesterbro, hvor man bl.a. kan købe Kobra. Den holder åben mandag til fredag 15-21, lørdag og søndag 18-20.
- mere info om Kobra

Gratis graffiti-film i Vester Vov-Vov
vandalslegendsbiograf15marts
[5.3]: CapInTheAss inviterer til gratis forevisning af Vandals & Legends i biografen Vester Vov-Vov, Absalonsgade 5, bag Vesterbro Torv fredag d.12. marts. Dørene åbnes 23.30.
Klik på flyer for yderligere info.

Kunst På Trapperne
kunstpåtrapperne
[3.3]: Mads Søgaard udstiller værker inspireret af graffiti, tegneserier, street-art og livet på Vesterbro. Udstillingen finder sted i Demokratihuset, Valdemarsgade 4, Vesterbro og er et led i en serie kulturelle arrangementer, der skal skabe opmærksomhed om Demokratihuset, der bl.a. huser Frivilligcentret, som arbejder med at støtte byliv, lokal identitet og socialt engagement.
Fernisering torsdag d. 4.3. kl 20, og alle er velkomne.
Tjek kalenderen for mere info.
- Kunstnerens hjemmeside

Nultolerance på svensk
[2.3]: Tobias Barenthin Lindblad skriver i en artikel i Göteborg Posten om den mislykkede og kostbare svenske graffiti-nultolerance. I mange svenske byer er de lovlige mure blevet nedlagt. Graffitkulturen bliver efterhånden stigmatiseret som dybt problematisk og bliver bekæmpet med alle midler. Helt forgæves og spild af penge, mener TBL.
- Kilde: www.gp.se

Banksy ud i lyset
[27.2]: Sidste nyt fra kpn.dk om Banksys film "Exit Through The Gift Shop". I artiklen linkes både til trailer samt klip fra filmen.
- Kilde: www.kpn.dk

Galleri Knas
KnasÅbning
[25.2]: Nørrebro får et nyt galleri. 4. marts åbner Galleri Knas, som ligger i Ahornsgade 8 kld. med udstillingen "INKUTOPIA - et bogstaveligt ikke-sted" Med udgangspunkt i graffiti, tegneserieæstetik og bogstaver, arbejder Anders Reventlov Larsen med et fantastisk sort/hvidt fantasiunivers, hvor energi og kærligheden til at tegne kommer til udtryk i værkerne. Ferniseringen finder sted fra 18-22 og alle er velkomne.
- Se mere på www.galleriknas.dk

CelloGraff
[23.2]: Den franske skriver Kanos har opfundet en helt ny måde at skaffe plads til at male på, den såkaldte CelloGraff. Hvad teknikken går ud på, kan man se ca. 2.10 inde i videoen, som ellers byder på gode klip af fransk graffiti.
- Kilde: www.canalstreet.canalplus.fr

Byen i nyt lys
[19.2]: Mere end ti kommuner deltager i et stort kunstprojekt der går ud på at se byrummet i nyt lys. På Frederiksberg har Armsrock projiceret lysende menneskefigurer op på husgavle og ind i de mørke kroge under Bispebjergbuen. Værker af andre kunstnere kan ses i Roskilde, Køge, Høje-Tåstrup, Hvidovre, Herlev, Helsingør, Gribskov og Albertslund.
- Kilde: www.lyslyd.dk

L:Ron:Harald som blød mand
[12.2]: "Det mest provokerende værk på udstillingen, er så voldsomt, at L:Ron:Harald ikke vil afsløre motivet forud for ferniseringen," skriver Birgitte Kjær fra Politikens I Byen, og L:Ron:Harald udtaler: »Jeg kan sige så meget, at det er et værk, som overskrider og sammenblander seksualitet og religion. Og sammenkædningen af det religiøse og det afvigende seksuelle vil nok vil pisse folk af. Men det er ikke en tom provokation. Jeg vil til enhver tid gerne forklare, hvorfor jeg har malet, som jeg har«.
- Kilde: ibyen.dk

SUBS på fransk graff-blog
[6.2]: SUBS fra København præsenterer COLOR CLIMAX, en fin serie fotos fra København. SUBS begyndte at male graffiti i ´85 og er med i S2R, Doom og Fatboys.
Tip:Oldie
- Kilde: www.allcityblog.fr

Natsværmerkongen er landet
Bondam03
[30.8]: Udstillingstedet Helvetikat på Østerbro er fra fredag d.3. september landingsbane for kongen af de vingede væsner, Natsværmeren aka Franz Flottenheimer. Han har opsat hundredevis af svært opdagelige natsværmere i det urbane rum. Han har remixed københavnske valgplakater under kommunalvalget i 2009, og han har gang i et nyt high-flying street-art projekt, som er så hemmeligt at det endnu ikke har et officielt navn..
Tjek kalender for yderligere info.

DAIS - street art
[22.8]: DAIS har undersøgt om verdens kedeligste materiale, nemlig brunt tape, kunne bruges til at forandre velkendte passager i det offentlige rum til noget spændende, seværdigt og overraskende. Man må sige det er lykkedes. Se de smukke billeder på Informations fotoblog.
- KIlde: www.information.dk

19-årig graffitimaler fængslet
[20.8]: Torsdag blev en 19-årig fængslet i Brønshøj, sigtet for 173 tilfælde af graffiti takseret til omkring 2,5 mill. kroner. Politiet fandt frem til den 19-årige på baggrund af telefonaflytninger ifbm. en narkosag.
- Kilde: www.politiken.dk
- Kilde: www.dr.dk

Skuespiller sigtet for graffiti
[17.8]: Onsdag d.11.8. kunne BT berette om en ung kändis som var blevet busted for graffiti. Både graffiti OG en kendt skuespiller på en gang er næsten for meget af det gode for BT, hvilket fremgår tydeligt af artiklen.
- Kilde: www.bt.dk

I dag fredag: KosiE på Støberiet
[13.8]: Vi har modtaget følgende fra Støberiet på Blågårds Plads:
Fredag d. 13 august kl. 19-23 er der fernisering af KosiEs lærreder.
Graffitimaleren KosiE har små 15 år på bagen som aktiv maler i det Københavnske graffitimiljø. Hans stil kan betegnes som traditionel/semi wildstyle, med sans for bogstavernes simple flow.
KosiE er kendt i Støberiet, da han stod for udsmykningen til den månedlige hip hop klub Rytmisk Legestue. Udstillingen viser nye værker, abstrakt spray kunst med referencer til graffiti. Der er knald på farverne og en sand fryd for øjet!
Billederne vil hænge til og med 17. September. Til fernisering vil der være djs og lidt til halsen.


Visse former for graffiti er velkommen på ARoS
[9.8]: I forbindelse med diskussionerne om lovlig graffiti i Århus, er også museumsinspektør Maria Kappel Blegvad fra kunstmuseet ARoS blevet spurgt om museets holdning til eventuelt at udstille graffiti. Hvordan museet skelner mellem ønsket og uønsket graffiti, og udfra deres specifikke position tillægger særlige dele af graffitien kunstnerisk værdi, kan man læse mere om i artiklen herunder.
- Kilde: www.stiften.dk

Pirat for mere Christiania
piratflyer rød
[6.8]: Fredag d.13 august er der sprød støj, folkekøkken og maling fra kl.14 til ? Arrangementet finder sted for enden af Refshalevej. Klik på flyer for mere info.

Inside Outside - The Movie
[12.7]: Så er der online verdenspremiere på Andreas Johnsen og Nis Boye Rasmussens store street art dokumentar: Inside Outside. Hvis du ikke har fået set filmen, som afgjort er et must see, eller vil have et gensyn, så er der mulighed for det nu. Filmen er optaget i New York, Stockholm, Sao Paulo og København med Swoon, Zevs, Earsnot, Os Gemeos, Adams og Itso, NYC Vandalsquad blandt mange andre. Filmen kan ses i sin helhed, men som en særlig service for de meget travle har Babelgum også delt filmen i 25 klip, så man kan se sin yndlingskunstnere hvis man ikke kan afse de 57 minutter i et stræk.
- Kilde: www.babelgum.com
- Kilde: www.babelgum.com
om filmen

GAFFA TV på Roskilde Festival
[2.7]: GAFFA TV har produceret et fint indslag fra årets store graffiti event på Roskilde Festival.
- Kilde: www.gaffa.dk

GRAFFITI workshop i Århus
graffiti workshop
[29.6]: I uge 27 fra 5-9 juli, er klubben Elsted vært for en graffiti workshop for unge mellem 10 og 18 år. Ifølge programmet er der både morgenmad, frokost og materialer til deltagerne og fede sponsorgaver fra workshoppens to hovedsponsorer Fozz streetwear og Run For Cover.
Ugen sluttes af med et jam, hvor de to instruktører og fire særligt inviterede malere vil fyre op på klubbens nye væg. Samme dag holder skaterne Århus mesterskaberne i minirampe ved siden af.
Tilmelding på mail: klub8520@hotmail.dk
Tip: Køtr og Kast

SilverScreen nomineret til Artaq Awards
[21.6]: Den danske street-artist SilverScreen blev nomineret i den nyligt afholdte Artaq Awards. Tre af hans værker er blevet antaget til Artaqs kommende bogudgivelse. Tjek links herunder for mere info.
Tip:P.C.
- Kilde: www.artaq.eu
- Kilde: www.cybergalleriet.dk

Fernisering af graffiti på lærred i Århus
[18.6]: De dedikerede folk bag arbejdet for en fri graffitimur i Århus inviterer torsdag d.24. juni til fernisering på en række værker af nogle af Århus og Jyllands dygtigste malere. Lærrederne vil senere blive overrakt som gave til Århus kommune, dels for at give kommunen et kig ind i den lovlige graffiti, dels i håb om at etablere et konstruktivt samarbejde om at finde en meget savnet plads til de mange kunstneriske og kreative potentialer som graffitien indeholder.
Tip: Lovlig graffiti i Århus
- Facebook begivenhed
- Facebook gruppe

Graffiti på Urban Explosion
HAC
[8.6]: Når den store UX! Festival rammer Nørrebro i juni vil der være noget helt særligt for alle der elsker graffiti. Anders Højrup har arrangeret en indholdsrig tredages event, hvor bl.a. Heavy Artillery Crew fra UK og DK brager op. Der vil være tre work-shops: Burner Wall, Graffiti arab style og Stencils for alle. UX! råder over 100 meter mur som i dagene 18.-20.juni vil være stedet man hænger ud, hvis man er til farver og fest.
- UE på Facebook
- UE program på Facebook

Graffiti Coloring Book 2 - Characters
kimvall_gcb2_cover_small
[28.5]: Jakob Kimvalls nye bog giver et spændende og omfattende indblik i en vigtig, og desværre undereksponeret del af graffiti, nemlig characters. Med eksempler fra den globale graffitikulturs ypperste udøvere, herunder også CMP og GREAT fra Danmark, sættes der fokus på at præsentere characters som et ligeværdigt kunstnerisk supplement til bogstaverne. Kimvall har formået at vise den store bredde i stilarterne, lige fra det enkle, grafisk stærke og naivistiske til det komplicerede, detaljerede og fabulerende. Der er bl.a. fine eksempler på referencer til både tegneserieuniverset, B-boy ikoner, fantasy og dødsromantik. Her er virkelig noget for øjet, og de farveglade kan roligt finde tusserne frem! Meget anbefalelsesværdig udgivelse!
- Kilde: www.dokument.org

Ørestad Nord efterlyser kunst på containere
[27.4]: Gadekunst har fået en henvendelse fra Ørestad Nord gruppen der arbejder for at få kunsten ind i det ny byrum på Amager. De efterlyser forslag til udsmykning af en stor butikscontainer. Er der nogen derude som har et herligt, vildt, fantastisk forslag og vil vide mere om projektet, så kontakt:
ØRESTAD NORD GRUPPEN
NJALSGADE 80, 9.2.141
DK-2300 KØBENHAVN S
Tlf.: ØNG +45 30 20 72 27
E-mail: orestadnordgruppen@hum.ku.dk 
- Kilde: www.oerestadnordgruppen.dk

Vita Activa - People of Experience
mariewesth
[18.4]: Marie Rømer Westh har med udgangspunkt i samtaler med skrivere fra Berlin, Rom og Palermo skabt et videoværk der inviterer til nye vinkler på graffiti. Værket er en del af udstillingen Vita Activa - People of Experience hvor MRW har fortolket filosoffen Hannah Arendts betragtninger om mennesket der træder tilbage fra det totalitære og træffer sit eget valg.Se kalender for info om tid og sted.
- Kilde: www.mariewesth.dk

To malere busted i Helsingør
[18.4]: To 17-årige anholdt efter - hvad journalist Tom Danielsen skriver i Helsingør Dagblads online udgave - en malerisk og vist også lidt våd bytur.
- Kilde: www.helsingordagblad.dk

JUST WRITING MY NAME
writing my name
[16.4]: Run For Cover præsenterer international graffiti event i Århus! Montanas " Just Writing My Name" har været afholdt over hele verden og er nu kommet til Danmark i samarbejde med Run For Cover og Gelleraps. Der bliver noget for både øjne og ører: masser af sprød graffiti og Gelleraps sørger for live rap med U$O, Marvan og Fler Farver.
Ønsker du at være en af de heldige malere der fyrer op, så smid en mail med info + billeder hurtigst muligt til info@runforcover.dk
- Kilde: www.runforcover.dk

Graffiti GetDown i 8000C
Graffiti GetDown
[17.3]: Tjek flyer og kalender!

Endnu en Kobra på Vesterbro
[10.3]: Der er endnu et sted, der sælger Kobra på Vesterbro. Butikken, der også sælger tøj, dvd´er og kunst hedder "Under Jorden" og ligger i Krusågade.
Tip: Juggaman

Dare/TWS 1968-2010
Dare/TWS
[8.3]: Den 6. marts tabte den største graffitimaler, Schweiz nogen sinde har fostret, sin kamp mod kræften på et hospital i Basel. Dare vil blive husket over hele planeten, for sin fantastiske stil, sin evne til at udvikle og eksperimentere og for sin minsundelsesværdige produktivitet. Ved flere lejligheder har Dare besøgt Danmark, og altid efterladt sig værker, der har været til inspiration for alle på den danske scene.
Dare vil blive huske og ikke mindst savnet, der er ingen, der kan tage hans plads, og der bilver tomt her på scenen uden Dare. Tak for det du gav os alle: Dare to be different!
- www.Dare.ch

Graffiti Tattoo - Kings on Skin
[6.3]: 15. marts udkommer en bog om graffititatoveringer skrevet af Alain "Ket" Mariduena. Den handler om graffitiens verdensomspændende indflydelse på kunsten at tatovere, og der er bidrag med bl.a. Jason Kundell, Mr. Went, Ces, Sabe, og Timmi Mensah.
- Kilde: www.fromheretofame.com
- Se uddrag af bogen her
- Kilde: www.amazon.co.uk
Kan købes her, pris £ 6.47

LEE svarer
[5.3]: Læs hvad LEE svarede på nogle af de mange spørgsmål som han blev stillet af New York Times læsere.
- Kilde: www.nytimes.com
Part 1
- Kilde: www.nytimes.com
Part 2

Fodboldgraffiti
[4.3]: Graffiti og foldbold smelter mere og mere sammen. Her er et strålende eksempel på et Ajax Amsterdam folde-ud-tog.
Tip: Timeo
- Kilde: www.youtube.com

Subwaynet #7
[3.3]: Forpremiere på Subwaynet #7. I anledning af bladets 10 års fødselsdag er næste nummer vokset til hele 84 sider med over 400 fotos. På indholdssiden finder man bl.a.: Copenhagen Metal Heads, German Bombers, Wien Styles, Mix’d Up, Mser Report, Catania’s Family, Paris Rats, Sine 50 Systems Tour, American Gangsters, Milan Under Siege, WCA crew, CLSK Crew, OTV Crew, Buffers’ Hell, Eastern Legends, Smole Report, BTC Crew og Mix’d Up
- Kilde: www.issuu.com

Spørg LEE
[2.3]: The New York Times har fået LEE til at gå i dialog med læserne. Man kan poste sine spørgsmål i dialogboxen under artiklen, og LEE´s svar vil blive bragt fra i morgen, onsdag. Her er en sjælden mulighed for at få noget spændende at vide om LEE´s liv og graffiti i NY, så spørg bare løs!
- Kilde: www.nytimes.com

BLU animation
[28.2]: MUTO - en forrygende udendørs animationsfilm af BLU. Filmen varer ca. 7 minutter og er optaget i Buenos Aires, hvor BLU brugte murene til at male sine finurlige figurer, som kribler og kravler rundt i trashede omgivelser.
- Kilde: www.youtube.com

Graffiti Wars
[26.2]: Matthew Newton fra The Crime Report har set nærmere på hvordan graffiti bliver straffet i USA . Der er store indbyrdes forskelle fra stat til stat, men tendensen er klar. Der idømmes massive bøder og fængselstraffe, som f.eks. i tilfældet Daniel Montano aka MF ONE, som fik mellem 2½ og 5 års fængsel, et erstatningskrav på $234,000 samt 2500 timers samfundstjeneste. Læs også om Graffiti Tracker, et privat anti-graffiti firma, som tjener styrtende på at samarbejde med politiet.
- Kilde: www.thecrimereport.org

Graffiti for SOS Racisme
[24.2]: Tre dage i februar udstillede nogle af de bedste franske skrivere og Quik fra NY i Palais Tokyo i Paris til fordel for organisationen SOS Racisme. De deltagende var : Swen, Nel, Fenx, Poes, Psykoze, Spirit og Shuck2. Videoen viser de udstillede værker, som udmærker sig dels ved at både være i høj kvalitet og i flotte, store formater.
- Kilde: www.canalstreet.canalplus.fr

All transparent
[21.2]: Mad C har malet et piece udelukkende med transparente farver, som giver en næsten akvarelagtig effekt.
- Kilde: www.ilovegraffiti.de

Graffiti´s First Lady
[13.2]: Pimp Guides´Nosca Northfied har interviewet Lady Pink. Hun fortæller bl.a. om hvorfor hun valgte at kalde sig Lady Pink og hvordan det var at være kvindelig skriver blandt lutter mænd: "They tested me, they put me through the ringer. I had to prove that I was sturdy and brave and reckless and foolish, just like them."
- Kilde: www.evolvingstyles.co.uk

ARMSROCK i Politiken
[8.2]: Politikens Sara Maria Glanowski har interviewet Armsrock i forbindelse med åbningen af udstillingen "Zettelkasten" på We Are Related. Kunstneren fortæller bl.a. om hvordan han i klassiske kultegninger skaber realistiske, menneskelige modbilleder til medieæstetikkens utopiske menneskeidealer.

- Kilde : www.politiken.dk

Kunst for Livet
flyer
[4.2]: Kunst for Livet er et velgørenhedsarrangement, hvor over 40 af de bedste danske graffitimalere har doneret værker, som vil blive solgt til støtte for nyresyge børn. Indtægterne går ubeskåret til Nyreforeningen og pengene vil gå til indkøb af playstations, spil o.l. som kan gøre ventetiden mere udholdelig for børnene, som er i dialyse i mange timer ad gangen.
Klik på flyeren for info om tid og sted.
Tip: Arrangørerne

KETS
[22.8]: Ny website fra KETS med masser af graff og fede flix.
- Kilde: www.kets.dk

Ellis Gallaghar på Brooklyn Museum
[20.8]: Brooklyn Museum, NY, har en konkurrence i gang, hvor man kan stemme på hvilken film museet skal vise ifbm deres offentlige event "October's Target First Saturday". For første gang er der en street art film med i top tre, så hvis du vil støtte et stort museums begyndende interesse for den type kunst, så tjek link og fantastisk video, og gi´ din stemme til Ellis Gallagher. Man kan stemme via twitter, facebook, gmail og myspace.
- Kilde: www.brooklynmuseum.org

REBEL WEEKS i Århus
ArtRebels_logo_2010
[18.8]: ArtRebels organiserer, i samarbejde med Bruuns Galleri, en række forskellige streetart- og graffiti events i Århus i perioden 26. september til 1. oktober.
ArtRebels inviterer derfor gadekunstnere og graffitimalere fra Århus og omegn til at deltage i forskellige udsmykningsopgaver, med unikke muligheder for collaborations med andre kunstnere og stilarter fra området.
Der skal vendes op og ned på Århus og kæmpes kreativt for flere farver i gaden!
ArtRebels arbejder på at repræsentere så stort et udsnit af stilarter, streger, idéer og hænder som muligt, i de forskellige events.
Ingen diktering af stilarter, ingen censur = frie rammer.
Send en mail til magnus@artrebels.com hvis du vil høre mere om de forskellige projekter og tiltag, og vedlæg et par billeder af dine kreationer og en kort beskrivelse af, hvad du har ild i.

Graffiti er for fjolser
[17.8]: I forbindelse med sagen om den unge kändis som er anklaget for graffiti hærværk, kommenterer kunstnyt.dk sagen, og slår fast at graffiti ikke er rigtig kunst og at dem, der udfører graffiti er nogle fjolser.
Gadekunst.dk mener: Kunstnyt.dk benytter en kriminalsag til at fordømme 99,9% af al graffitikunst. "De kalder sig kunstnere, men har jord i hovedet..." slår de fast, og graver grøften mellem gadekunsten og den etablerede kunst dybere, mens alle deres 'rigtige' kunstnere stjæler med arme og ben fra gadekunsten, der er noget af det mest nyskabende inde for kunstverden de sidste 30år. Kom dog ned fra den piedestal, og se hvad gadekunsten kan i stedet for at sidde og råbe røv af hærværk og tags... Men I har måske lige så meget lim i r***n, som vi andre efter jeres mening har jord i hovedet?
- Kilde: www.kunstnyt.dk

INFAMY
[11.8]: INFAMY er en film om seks af USAs mest fremtrædende skrivere: SABER, TOOMER, JASE, CLAW, EARSNOT og ENEM. Filmen er instrueret af Doug Pray i samarbejde med forfatter og graffitiguru Roger Gastman, og giver en både humoristisk og ærlig beskrivelse af graffiti-livet fra gaderne i South Bronx til San Fransiscos tunneller, med stop i Philadelphia, hvor man får en lektion i Philly-style tags. Filmen forsøger hverken at glorificere eller analysere graffiti, men viser den, som den er, der hvor det sker.
Varighed 1 time og 30 min.
- Kilde: www.topdocumentaryfilms.com

Escape 2010 i Wien
[6.8]: Urban Art ESCAPE 2010 finder sted i oktober på the Golden Cage i Wien. De deltagende kunstnere er bl.a. Jabo aka Monk, Nomad og Faith47. Udstillingen er blevet til gennem et samarbejde med Kunsthalle Wien og Viennale.
Tip: Sarah
- Kilde: www.escape2010.at

GRAFFITI @ ROSKILL´ 2010
[8.7]: Rapspot.dk @ Roskill´ har produceret en fin lille video med nogle af årets flotteste productions.
Man kan se flere fotos og læse mere på Rapspot.dk
- Kilde: www.youtube.com
- Kilde: www.rapspot.dk

Sebastian Peiter´s "Guerilla Art" Documentary
[29.6]: Sebastian Peiter har skabt denne timelange dokumentar om graffiti og street arts vej fra gaden til big business. Der er indslag med bl.a. Futura 2000, Rammellzee, Banksy, Os Gemeos, Space Invader, Barnstormers, Espo, WK Interact, Zevs, Blek Le Rat, André, Noki, Miss Van og Eine.
- Kilde:www.unurth.com

graffiti NEW YORK
graffiti new york
[24.6]: Opdatering: Tjek link til youtube med video af "graffiti New York" book release, hvor ON 2; LASK, Martha Cooper, Henry Chalfant, Eric Deal, BREAK, BRAZE 1, LAVA 1-2, CHAIN 3, CASTER og flere andre fortæller om bogen.
Nogle af NYC´s bedste skrivere står bag denne bogudgivelse som dækker graffitiens historie fra dengang de første tags blev sat i New York´subway til i dag, hvor graffiti har udviklet sig til flamboyante og avancerede pieces på byens mure. Bogen er på 340 sider og indeholder over 1000 billeder, ligesom der er interviews med nogle af de mest indflydelsesrige og stilmæssigt forskellige skrivere fra graffitiscenen i NYC. Forfatterne er indfødte New Yorkere og har dokumenteret graffitiens kultur og historie gennem mere end 30 år. Bogen er blevet til i samarbejde med James Prigoff, som var medforfatter af klassikeren Spraycan Art.
- Kilde: www.amazon.co.uk
- Kilde: www.youtube.com
- Kilde: www.at149st.com

Bogen om SABE
[18.6]: Til oktober udgiver Amber Gruenhaeuser en bog om en af Danmarks mest indflydelsesrige og respekterede graffitimalere, SABE, FYS.
SABE har gennem næsten 25 år fastslået sin position som master of style, både i Danmark og globalt, og bogen forsøger at give et dækkende indblik i, hvordan han i særklasse mestrer hele graffitispektret, lige fra meget avancerede og nyskabende bogstavkompositioner, til bubble style, fotorealistiske portrætter, characters og bombing.
- Kilde: www.amazon.co.uk

Toppolitiker med can control
politisk can control
[9.6]: Når man tænker på Søren Pinds heftige udfald mod graffiti, er det forfriskende at se selveste toppen af partiet fyre den af!
Tip: Anonym
Tusind tak til Seedeich for foto! Link til flere Seedeich fotos på Flickr herunder:
- Kilde: www.flickr.com

Graffiti getdown i Svendborg
svendborggetdown11juni2
[28.5]: 11. juni syder Svendborg! Der er maling, musik, grill og skate for at fejre 1-året for Svendborgs lovlige mure. Samtidig er arrangementet også en anerkendende hilsen til byens politikere, som har været nytænkende og imødekommende ihft. at finde plads til at byens unge kan udfolde sig, og et håb om at det kan fortsætte. Godt gået, Svendborg!
Tip: BDF og venner
- http://www.facebook.com/event.php?eid=123282317701156&ref=mf
Facebook event

DUBCNN- nu med graffiti og street art galleri
[27.4]: DUBCNN har udvidet deres site med et galleri, så nu er der updates med masser af graffiti og street art fra de københavnske gader.
- Kilde: www.dubcnn.dk

West End mural
[19.4]: Joan Tarragó and Margue López lagde deres vej forbi West End muren i København, hvor kunstnerne fra Barcelona i samarbejde med Rumkammerat satte ny kulør på et ellers regnvådt Vesterbro.
Tip: Rune
- Kilde: www.youtube.com

Elevated Stations NYC 1980
[18.4]: Fab 5 Freddy var dagens kurator på Youtube lørdag d.17 april. Takket være ham kan man nu se den måske allerførste og helt igennem forrygende film om NYC toggraffiti som den så ud i 1980. Filmen varer sammenlagt ca 30 min.
- Kilde:www.youtube.com
part two
- Kilde: www.youtube.com
part three
- Kilde: www.youtube.com
part 1

Zigzag og striber på Sydfyn
[16.4]: Så er der graffiti- update fra Fyn, lige fra blå striber på postkasser til omtale af Banksys nye film.
- Kilde: www.fyens.dk
- Kilde: www.fyens.dk
- Kilde: www.fyens.dk
- Kilde: www.fyens.dk
- Kilde: www.fyens.dk

Graffiti art on trains - blog
[16.4]: Gadekunst.dk har fået en hilsen fra Belgien hvor bbo har en blog bl.a. med flix fra Danmark.
Tip: bbo
- Kilde: www.graffiti-art-on-trains.blogspot.com

ARTAQ - 1.st Street-art Award
artaq
[11.3]: ARTAQ er den første internationale konkurrence for urban kunst. Hvert år kårer ARTAQ de bedste inden for graffiti, maleri, collage, skulptur, installationer og fotografi. Juryen, som består af forskellige kunstinstitutioner, gallerister og samlere uddeler i alt seks priser. Vinderne vil få deres værker udstillet i Paris, Bruxelles, London, Lyon og Rom.
Deltagere kan registrere sig online inden 30.april 2010.
- Kilde: www.artaq.eu

SABER i Euroman
[9.3]: Rasmus Storm blogger i Euroman om SABERs "Flag 2010". Projektet er, som tidligere omtalt, blevet til som protest mod uretfærdighederne i det amerikanske sundhedssystem og har forårsaget ramaskrig på højrefløjen.
Tip: Cohrt
- Kilde: www.euroman.dk
- Kilde: www.jetsetgraffiti.com

Katsu extinguisher fill-in
[6.3]: Verdens største throw-up?
- Kilde: www.youtube.com

Banksy interview
[5.3]: Nu har selv hæderkronede og konservative The Times overgivet sig til Banksy feberen. Eleanor Mills har fået et mail-interview med Banksy, som jo hele tiden insisterer på at være anonym, men alligevel er blevet Englands nationalskat. 
- Kilde: www.timesonline.co.uk

Art in the Making
[3.3]: Martin Kundby Nielsen har produceret en film om den danske graffitimaler KOSIE, hvor man følger hans arbejde med et piece, helt fra start til slut.
Tip: Mr. B
- Kilde: www.vimeo.com

NIZ
[1.3]: I Austin, TX, har den kvindelige skriver NIZ malet flere mure med portrætter af kendte personer . I interviewet fortæller hun om hendes inspirationskilder, bl.a. Lady Pink, Siloette, Femme 9, Faith 47, Gloe1, Shiro, Stef Skills, Muck, Pink, og Alice Mizrachi.
- Kilde: www.lafamigliazine.com

Vandals & Legends
vandalsandlegends
[26.2]: Så er der en ny Graffiti-film på gaden! Vandals & Legends er en film spækket med panels, windowdowns, wholecars, wholetrains og liveaction. Alt sammen fra de gamle S-tog tilbage fra 1998 og til 2006, hvor DSB gik over til en ny model. Varighed 1:38 + bonusmateriale.
- kan købes her i RunForCover
- Trailer fra www.youtube.com

Malmø styrer
[25.2]: Murene omkring Folkets Park i Malmø er officielt erklæret kreativt hotspot for gadekunstnere. Chefen for Malmøs tekniske forvaltning hilste begejstret kunsten i det offentlige rum velkommen og forsøgte sig oven i købet med lidt cancontrol.
- Kilde: www.youtube.com

Katsu tagger Det Hvide Hus
[22.2]: Photoshop kan bruges til meget...
Tip: Jensu
- Kilde: www.youtube.com

KET interview
[18.2]: FatCap bringer et langt og grundigt interview med KET. Læseren får indblik i KETs liv, lige fra dengang han malede graffiti for første gang i Brooklyn til nu, hvor han arbejder som global graffitikulturel konsulent. KET fortæller også om hans besøg i København, hvor "benching trains made me happy".
- Kilde: www.fatcap.com

Mejlgade for Mangfoldighed
[11.2]: Gruppen Mejlgade for Mangfoldighed efterlyser gode idéer, kunstprojekter, happenings eller andet fantastisk som kan gøre byen til en hel ny oplevelse. Hvis du vil deltage i MFM 2010 så send en mail til:
MEJLGADEFORMANGFOLDIGHED
@GMAIL.COM
Forslag skal være sendt inden 11.marts.

Girl Power Movie
[5.2]: Se teaseren for The Girl Power Movie som er en dokumentarfilm om over 30 kvindelige graffitimalere som bliver optaget i over ti byer, bl.a. Berlin, Paris, Moskva og New York. Filmen er under udarbejdelse og forventes at have premiere i 2011. Indtil da kan man læse mere om filmens idé og budskab i nedenstående link.
- Kilde: www.girlpowermovie.com
- Kilde: www.youtube.com

Kalender:
FAMILIE ALBUM
20. august kl. 17:00
Rumkammerat holder fernisering på udstillingen FAMILIE ALBUM fredag d.20.8 kl. 17-22 med DJ, øl og masser af kunst.
Nansensgade 35, 1366 København K
 
Franz Flottenheimer - Remixing Copenhagen
3. september kl. 16:00 - 28. september kl. 20:00
Helvetikat
Holsteinsgade 2, 2100 Kbh Ø
Åbent tirsdage fra 17-20, lørdage fra 12-15, og ellers efter aftale.
Kontakt : info@helvetikat.dk
 
Debat:
[20.8]: Et nyt debatindlæg.
[19.6]: Et nyt debatindlæg.
[18.6]: Et nyt debatindlæg.
[14.6]: Et nyt debatindlæg.
[8.6]: Et nyt debatindlæg.
[31.5]: Et nyt debatindlæg.
[28.5]: 2 nye debatindlæg.
PieceWall Pro: